Tagaste, antik by i den romerske provins Numidia, nuværende Suq Ahras i Algeriet. Tagaste var antagelig en mindre by, der vedblev at være municipium. I 354 blev kirkefaderen Augustin født i Tagaste og gik siden i skole her; i 388 vendte han tilbage til fødebyen og levede her i nogle år i et klosterlignende fællesskab.