Tacna, by i det sydlige Peru; 279.700 indb. (2012). Byen, der ligger 400 m.o.h. omgivet af snedækkede tinder, har jernbaneforbindelse til Arica i Chile. Det historiske museum rummer en stor samling af præcolumbiansk keramik.

Området var beboet af aymaráindianere, da spanierne ankom i 1500-t., men en spansk by blev først grundlagt i 1600-t. Efter Salpeterkrigen 1879-83 hørte Tacna under Chile indtil 1929.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig