1. Stængelstykke af Dioscorea alata med næsten modne frugter i en lang, klaseformet stand. Denne art dyrkes mange steder, især i tropisk Asien. 2. Underjordisk knold med mørk bark fra en af de hyppigt dyrkede former af D. alata. Th. herfor, øverst: hanblomst af samme art; tre af de i alt seks støvbærere ses. Nederst: hunblomst af samme art; frugten springer ved modenhed op, så de vingede frø kan spredes med vinden. Th. for de to blomster: stor, delvis grenet knold med brun bark af en anden hyppigt dyrket form af D. alata. 3. Stængelstykke med modne, bæragtige frugter af D. communis, der er udbredt i Nordvesteuropa. 4. Blomstrende stængel, hun- og hanblomst og knold af D. pyrenaica, en ikke-klatrende art af yamsfamilien fra Pyrenæerne.

.

Yamsfamilien er en familie af enkimbladede planter med fire slægter: Dioscorea (yams) med ca. 630 arter, Stenomeris med to arter, Tacca med 19 arter og Trichopus med to arter. De er hovedsagelig udbredt i troperne.

Faktaboks

Også kendt som

Dioscoreaceae

Enkelte arter forekommer vildtvoksende i Europa. I Middelhavsområdet og nordpå til Belgien og Nordengland findes arten Dioscorea communis, også kaldet vor frues segl eller jomfrurod. I Pyrenæerne findes desuden to ikke-klatrende arter, D. chouardii og D. pyrenaica, der måske er relikter fra en mere tropisk flora i Tertiærtidens Europa; de blev tidligere regnet til slægten Borderea.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (2)

skrev Lars Jødal

I teksten nævnes slægten "Borderea" dernæst "Borderia", altså samme(?) slægt med lidt forskellige stavemåder (-ea og -ia). Hvilken stavemåde er den rette?

svarede Thomas Bille

Tak for opmærksomheden. Den korrekte stavemåde er Borderea. Slægten anerkendes dog ikke længere og er synonymiseret med slægten Dioscorea. Vi har opdateret artiklen og den tilhørende illustration.

Mvh
Thomas Bille/redaktionen

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig