Tårupgård, tidligere hovedgård ved Hjarbæk Fjord 13 km nordvest for Viborg. Gården tilhørte 1408-1602 slægten Kaas (Sparre-Kaas), senere slægten Juul. Hovedbygningens tre fløje, opført ca. 1580 for kansler Niels Kaas på et voldsted omkranset af grave, blev stærkt ombygget 1747-50 af N.H. Rieman.

Efter delvis udstykning og funktion som restaurant fra 1930 under en privat ejer blev Tårupgård overtaget af staten 1941 og om- og udbygget til statsungdomslejr. I 1948-2005 blev Tårupgård drevet som fælleskommunal ungdomskostskole. Gården er nu i privat eje.

Den nærliggende middelalderlige Tårup Kirke blev om- og udbygget i midten af 1500-t.; det store sydkapel indrettedes 1684 til gravkapel for Tønne Juul (d. 1684), der s.m. sin hustru oprettede Den Thaarupgaardske Stiftelse, der ejede hovedgården 1698-1806 og til i dag har understøttet ugifte adelsdamer.

Tårupgårds hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig