Faktaboks

Tårnborg Kirke
Sogn
Tårnborg Sogn
Provsti
Slagelse Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Slagelse Kommune

Tårnborg kirke med voldstedet Tårnborg til venstre i billeder. Byen som hørte til kirken lå mellem kirken og Noret.

.

Tårnborg kirke

.

Tårnborg Kirke. Foto: jan. 2006.

.

Tårnborg Kirke. Foto: jan. 2006.

.

Tårnborg Kirke. Foto: jan. 2006.

.

Tårnborg, ruin og kirke.

.

Er en sognekirke med romansk kor og skib samt gotiske tilføjelser i form af en korforlængelse, et sakristi (præsteværelse) og et tårn. Kirken udmærker sig især ved at være områdets største landsbykirke, ligesom at der på de romanske dele findes adskillige fine murværksdetaljer.

Tårnborg Kirke ligger tæt ved Korsør Nor, ca. 4 km. vest for Korsør, omgivet af marklandskab og langt fra de nærmeste landsbyer. Dette har tidligere vakt megen undren – kirkens størrelse og fine udformning taget i betragtning – indtil man i 1981 ved arkæologiske undersøgelser genopdagede den glemte handelsby Tårnborg. I forbindelse med denne lå en kongelig borg, som i dag alene markeres ved en høj kaldet Tårnborg Slotsbanke, ca. 100 meter vest for kirken. Borgen mistede gradvist sin betydning i perioden 1350-1425, og med dette forsvandt en del af Tårnborg Kirkes oprindelige, historiske kontekst.

Med sin udformning og placering vidner Tårnborg Kirke både om middelalderlige magtforhold samt skiftende tiders behov og brug af kirkebygningen før Reformationen i 1536.

Kirkebygningen

Den romanske kirke består af kor og skib. I den gotiske periode forlængede man koret og tilføjede et sakristi (præsteværelse) på korets nordside samt et tårn mod vest.

Tårnborg Kirke står i dag hvidkalket, og den har overalt røde tegltage.

Den romanske kirke

Tårnborg Kirke er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1285. De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og i Tårnborg er kirken opført i teglsten, i det såkaldte munkestensformat, som er lidt større end nutidens mursten. Fordi de ældste dele netop er opført i disse brændte tegl, som man først i den senere del af romansk tid begyndte at producere, dateres kor og skib til første halvdel af 1200-tallet.

Øverst på skibets nord- og sydside er der murværksdekorationer i form af en profileret gesims og derunder savskifte, dvs. at murstenene i et skifte er lagt på skrå. På skibets sydside og på vestgavlen er der bevaret en buefrise med profilerede konsoller. På skibets vestgavl er der i øvrigt adskillige oprindelige murværksdetaljer, såsom hjørnelisener og zigzagformede murværk.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord, som i Tårnborg har været placeret relativt langt mod øst. Disse skimtes endnu som tilmuringer, og syddøren indrammes af søjler med profilerede kapitæler, som bærer buer derover. I korets sydmur, længst mod vest, er der ligeledes en tilmuret dør, som nok tidligere har fungeret som en dør til præsten.

Skibet har haft seks meget store vinduer, som alle kan konstateres i murværket. Dog er ingen af disse endnu i brug. I korets murværk er der også spor af to tætsiddende vinduer.

Placeringen af de oprindelige døre og vinduer vidner om, at man formentlig helt fra den romanske kirkes opførelse, har haft planer om at opføre hvælv over kor og skib. Disse fik kirken dog ikke før i 1400-tallet.

Tilbygninger

I løbet af middelalderen begyndte man at producere teglsten, hvilket gav nye muligheder for bygning og arkitektur. Tårnborg Kirke blev fra starten af opført i tegl (munkesten), som var lidt lettere end de hidtil anvendte stenmaterialer (herunder granitsten, frådsten og kridtsten, som man ofte ser i de tidlige romanske bygninger). Dette gav mulighed for at bygge hurtigere og i den gotiske stil, som bl.a. er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og blændinger, dvs. murnicher, samt høje spidsbuer.

Også i Tårnborg benyttede man sig af tidens udvikling indenfor byggeri, og i gotisk tid opførtes således flere tilbygninger til kirken.

Korets forlængelse mod øst blev udført omkring år 1300. Østgavlens gotiske stil fornemmes i form af spidsbuede højblændinger. På hele koret, både på den nordlige og sydlige side, er der murværksdekorationer i form af savskifter, dvs. at murstenene i et skifte er lagt på skrå, lige under gesimsen.

Et lille sakristi på korets nordside er også opført i gotisk tid. I dag er gavlen blevet muret om, og man fornemmer dermed ikke den gotiske stil. På nordfacadens murværk, øverst under gesimsen, er der dekorationer i form af savskifter, ligesom man ser det på både kor og skib. På sakristiets vest- og østside er der murværksdekorationer i form af trappegesimser.

Tårnet mod vest er opført i sengotisk tid og har gavle udformet i typisk gotisk stil med trappeformede kamtakker og højblændinger. Formentlig i samme periode opførtes et indvendigt trappetårn i skibets nordvestlige hjørne. I dag benyttes tårnrummet som kirkens våbenhus.

Kirkens indre

Tårnborg Kirke er i det indre hvidkalket, og kirkerummet præges i høj grad af dets hvælvede lofter. Disse kom til i en periode, hvor teglstenene gjorde det muligt at erstatte de oprindelige trælofter med de lettere hvælv.

Stoleværket, dvs. kirkebænkene, og dele af det historiske inventar er malet i blå og grå farver.

Kalkmalerier i Tårnborg Kirke

I Tårnborg Kirke er der bevaret kalkmalerier i koret og i skibet. Malerierne er dateret til 1250-1350, dvs. de er udført i senromansk eller tidlig gotisk tid, og er malet af et ukendt værksted.

I korbuen findes en udsmykning, som sandsynligvis er udført i første halvdel af 1300-tallet. Den viser scener fra Jesu barndomshistorie. Specielt scenen, hvor Maria og Josef finder Jesus i templet efter at have ledt efter ham i tre dage i Jerusalem er unik i dansk kalkmaleri. Også fremstillingen af Jesse rod antages som værende den ældste fremstilling af ham i de danske kalkmalerier (i Skåne findes dette motiv i Bjäresjö Kirke, malet i begyndelsen af 1200-tallet). Den unikke motivsammensætning gør malerierne i korbuen meget bevaringsværdige.

Derudover er der bevaret enkelte, dekorative udsmykninger i korets to hvælv, sandsynligvis malet af to forskellige værksteder i henholdsvis senromansk og tidlig gotisk tid. Malerierne er bevaret på hvælvets ribber og konsoller, samt enkelte steder i hvælvkapperne.

Inventar i Tårnborg Kirke

I Tårnborg Kirke er inventaret primært fra 1800-tallet. Dog findes enkelte dele fra kirkens ældre historie.

Middelalderinventar

Ældst i kirkerummet er en døbefont af gotlandsk kalksten, som er opstillet i kirken i anden halvdel af 1200-tallet. Døbefonten er formet som et bæger, med en bladformet dekoration på kummen.

Et middelalderligt krucifiks fra anden halvdel af 1300-tallet er i dag ophængt som alterprydelse over alterbordet. Krucifikset har oprindeligt tjent som korbuekrucifiks, dvs. det var ophængt over korbuen mellem skib og kor, men har i nyere tid erstattet den tidligere altertavle inde i koret.

Nyklassicistisk inventar

Prædikestolen og stoleværket, dvs. kirkebænkene, er udført i nyklassicistisk stil i 1847.

Kirkens tidligere altertavle består af et rammeværk i klassicistisk stil, udført i 1882, og et samtidigt maleri, udført af fruen på nabogården Tårnholm, Charlotte Oxholm (1846-1922). Det er i dag ophængt på en sidevæg i kirken.

I kirkerummet hænger der desuden et kirkeskib, ”Kongen af Danmark”, som er udført og ophængt i kirken i 1800-tallet.

Kirkegården ved Tårnborg Kirke

Tårnborg Kirkegård følger ældre skel, men er i løbet af 1800-tallet udvidet mod nord, hvor den indhegnes af et kampestensdige. Mod de øvrige sider indhegnes kirkegården af ældre murværk af kampe- og munkesten, som delvist er middelalderligt. I vestsiden er der en bred port med fladbuer og trappeformede kamtakker, som overvejende er opført af nyere sten.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne Links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig