Tårnborg Kirke

Tårnborg Kirke er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1285. De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og i Tårnborg er kirken opført i teglsten, i det såkaldte munkestensformat, som er lidt større end nutidens mursten. Fordi de ældste dele netop er opført i disse brændte tegl, som man først i den senere del af romansk tid begyndte at producere, dateres kor og skib til første halvdel af 1200-tallet.

Øverst på skibets nord- og sydside er der murværksdekorationer i form af en profileret gesims og derunder savskifte, dvs. at murstenene i et skifte er lagt på skrå. På skibets sydside og på vestgavlen er der bevaret en buefrise med profilerede konsoller. På skibets vestgavl er der i øvrigt adskillige oprindelige murværksdetaljer, såsom hjørnelisener og zigzagformede murværk.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord, som i Tårnborg har været placeret relativt langt mod øst. Disse skimtes endnu som tilmuringer, og syddøren indrammes af søjler med profilerede kapitæler, som bærer buer derover. I korets sydmur, længst mod vest, er der ligeledes en tilmuret dør, som nok tidligere har fungeret som en dør til præsten.

Skibet har haft seks meget store vinduer, som alle kan konstateres i murværket. Dog er ingen af disse endnu i brug. I korets murværk er der også spor af to tætsiddende vinduer.

Placeringen af de oprindelige døre og vinduer vidner om, at man formentlig helt fra den romanske kirkes opførelse, har haft planer om at opføre hvælv over kor og skib. Disse fik kirken dog ikke før i 1400-tallet.

I løbet af middelalderen begyndte man at producere teglsten, hvilket gav nye muligheder for bygning og arkitektur. Tårnborg Kirke blev fra starten af opført i tegl (munkesten), som var lidt lettere end de hidtil anvendte stenmaterialer (herunder granitsten, frådsten og kridtsten, som man ofte ser i de tidlige romanske bygninger). Dette gav mulighed for at bygge hurtigere og i den gotiske stil, som bl.a. er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og blændinger, dvs. murnicher, samt høje spidsbuer.

Også i Tårnborg benyttede man sig af tidens udvikling indenfor byggeri, og i gotisk tid opførtes således flere tilbygninger til kirken.

Korets forlængelse mod øst blev udført omkring år 1300. Østgavlens gotiske stil fornemmes i form af spidsbuede højblændinger. På hele koret, både på den nordlige og sydlige side, er der murværksdekorationer i form af savskifter, dvs. at murstenene i et skifte er lagt på skrå, lige under gesimsen.

Et lille sakristi på korets nordside er også opført i gotisk tid. I dag er gavlen blevet muret om, og man fornemmer dermed ikke den gotiske stil. På nordfacadens murværk, øverst under gesimsen, er der dekorationer i form af savskifter, ligesom man ser det på både kor og skib. På sakristiets vest- og østside er der murværksdekorationer i form af trappegesimser.

Tårnet mod vest er opført i sengotisk tid og har gavle udformet i typisk gotisk stil med trappeformede kamtakker og højblændinger. Formentlig i samme periode opførtes et indvendigt trappetårn i skibets nordvestlige hjørne. I dag benyttes tårnrummet som kirkens våbenhus.

Ældst i kirkerummet er en døbefont af gotlandsk kalksten, som er opstillet i kirken i anden halvdel af 1200-tallet. Døbefonten er formet som et bæger, med en bladformet dekoration på kummen.

Et middelalderligt krucifiks fra anden halvdel af 1300-tallet er i dag ophængt som alterprydelse over alterbordet. Krucifikset har oprindeligt tjent som korbuekrucifiks, dvs. det var ophængt over korbuen mellem skib og kor, men har i nyere tid erstattet den tidligere altertavle inde i koret.

Prædikestolen og stoleværket, dvs. kirkebænkene, er udført i nyklassicistisk stil i 1847.

Kirkens tidligere altertavle består af et rammeværk i klassicistisk stil, udført i 1882, og et samtidigt maleri, udført af fruen på nabogården Tårnholm, Charlotte Oxholm (1846-1922). Det er i dag ophængt på en sidevæg i kirken.

I kirkerummet hænger der desuden et kirkeskib, ”Kongen af Danmark”, som er udført og ophængt i kirken i 1800-tallet.