Tåning Kirke er en romansk landsbykirke, som i lighed med andre kirker bygget i samme periode, har gennemgået flere ombygninger i sin eftertid – særligt i senmiddelalderen, hvor en del af kirkens tilbygninger kom til, og den oprindelige kirke blev ombygget. Indretningen af kirkens korbygning skiller sig ud i kirkearkitekturen med en særlig tvedeling af rummet.

Kirken ligger i landsbyen Tåning, ca. 6 km sydvest for Skanderborg.

Kirkebygning

Kirken består af et kor og skib fra romansk tid opført i starten af 1200-tallet. Koret er bemærkelsesværdigt ved sin indre disposition, der kun har en parallel i nabokirken i Ovsted Kirke. Senere i middelalderen, i gotisk tid, blev et våbenhus føjet til på skibets sydside, og et tårn på skibets vestende.

I dag er kirken hvidkalket udvendigt, mens taget er belagt med røde tegl.

Den romanske kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Tåning Kirke, hvor de ældste dele er bygget af frådsten. Kirkens grundplan har været den traditionelle, romanske med skib og et lidt smallere kor mod øst. Kirken er født med flade lofter, og får først hvælv i senmiddelalderen.

Indretningen af korbygningen er usædvanlig i det, at rummet er tvedelt bestående af en vestre, kvadratisk del og et østre, lidt smallere alterafsnit overdækket med samtidigt hvælv.

Tilbygninger

Fælles for senmiddelalderens om- og tilbygninger er, at de alle er udført i gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten.

Tårnet mod vest er tre stokværk, dvs. etager højt. Nederst er det overhvælvede tårnrum, som via en stor spidsbuet arkade er sat i forbindelse med kirkerummet. Øverst har klokkestokværket et rundbuet glamhul mod hvert verdenshjørne, hvorfra klokkens klang kan undslippe. Tårnets gavl mod øst har blændingsdekorationer i form af høje, murede nicher – et typisk træk ved den gotiske arkitektur.

Våbenhuset, som udover munkesten, også er opført af rå kampesten, er bygget omkring Reformationen, men ombygget en del siden da.

Inventar i Tåning Kirke

Inventaret i Tåning Kirke er fra flere forskellige perioder af kirkens lange historie. Fra kirkens første tid, er både døbefonten og alterbordet med relikviegemme bevaret.

Inventar fra romansk tid

Fra kirkens allerførste tid er bevaret alterbordet med helgengrav og relikviegemme. Bordet er bygget op af frådsten, og dækkes i dag af et senere alterbordspanel fra 1600-tallet. I bordets overside er en såkaldt helgengrav, hvori der lå en relikvie i form af en bensplint indsvøbt i hørlærred nedlagt i en blyæske.

Den romanske døbefont af granit er på den halvkugleformede kumme dekoreret med en bred billedfrise med reliefmotiver i form af en ørn, tre løver og søjleagtige figurer med ansigter vist i profil.

Røgelseskar fra 1300-tallet

Et røgelseskar fra første halvdel af 1300-tallet af bronze er bevaret i kirken, og hænger i dag på korbuens nordlige vange. Den har halvkugleformet skål med låg, som krones af et georgskors.

Inventar fra renæssancen

Prædikestolen fra 1595 består af fire fag med arkader med udsmykning bestående af akantusbladranker og små englehoveder i forgyldning. Lydhimlen, som er lidt yngre, er femsidet og med høje spir og forgyldte indskrifter. Fra undersiden hænger en helligåndsdue med udbredte vinger.

Altertavlen er fra 1613. I storfeltet, som flankeres af søjler ses et maleri af Korsfæstelsen fra 1708 malet oven på et ældre motiv samt forgyldte bibelindskrifter.

Gravminder

På kirkegården ses flere støbejernskors fra 1800-tallet i vanlig nygotisk stil med trekløverformede korsender og indskrift over afdøde – flere af dem med reliefmotiver i form af et anker og bladornamenter.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig