Systema Naturae

Systema Naturae, Systema Naturæ, hovedværk udgivet i 1735 af den svenske naturforsker Carl von Linné. I Systema Naturae introducerede Linné en systematisk inddeling af verden i tre riger - dyreriget, planteriget og mineralriget - og placerede de kendte dyre- og plantearter i et hierarkisk system bestående af riger, rækker, ordener, familier, slægter og arter. Arter med mange fællestræk placeredes i samme slægt, slægter med mange fællestræk i samme familie osv.

Værket blev udgivet i 12 stadig mere omfattende udgaver. I 10. udgave fra 1758 gennemførte Linné for første gang det princip, at dyrearter navngives med et toleddet latinsk navn bestående af et slægtsnavn efterfulgt af et artsnavn. Se også biologisk klassifikation.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig