Syrien - massemedier

Syrien - massemedier, I Syrien er den trykte presses udbredelse ringe; radio og tv er befolkningens vigtigste informationskilder, og medierne er under streng statslig kontrol. Syrien har kun fire dagblade (2005): foruden Baathpartiets Al-Baath (Renæssancen) de tre regeringsvenlige Tishrin (Oktober), Al-Thawra (Revolutionen), der udkommer i elektronisk form på både arabisk, fransk og engelsk, samt Syria Times. De syriske medier har en mobiliserende rolle i landet, og kritik af præsidenten og hans familie er forbudt. Radio og tv samt nyhedsbureauet SANA er statsejet. Siden 2002 er private radiostationer tilladt, men de må kun sende underholdning. Satellit-tv er populært; især panarabiske tv-kanaler har et stort publikum. Internetadgang er i begyndelsen af det 21. århunderede relativt beskedent, men voksende. Se også arabisk presse.

Læs videre om arkitektur og billedkunst i Syrien eller læs om Syrien generelt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig