Dyreparkerne har betydning for Sydafrikas økonomi

.

Dyreparkerne har betydning for Sydafrikas økonomi

.

Sydafrika - økonomi, Sydafrika har Afrikas største økonomi og har traditionelt været kontinentets økonomisk mest velstående land med veludviklet infrastruktur, stor råstofproduktion, alsidig industri og en betydelig turistsektor, men den FN-initierede sanktionspolitik mod apartheidregimet 1985-93 resulterede i kapitalflugt og økonomisk stagnation.

Efter systemskiftet iværksatte den ANC-ledede regering et program for genopbygning og udvikling, som gennem en ekspansiv økonomisk politik og privatiseringer af statsejede virksomheder skulle sikre grundlaget for ny vækst. Større social lighed mellem befolkningsgrupperne fik en hovedprioritet, og reformpolitikken fokuserede bl.a. på sundheds-, bolig- og uddannelsesområdet, som i vid udstrækning hidtil havde favoriseret det hvide mindretal.

Krav om større budgetdisciplin fra bl.a. landets internationale kreditorer og protester fra fagforeninger mod påbegyndelsen af planlagte privatiseringer og virksomhedsrestruktureringer førte imidlertid til en opgivelse af programmet i 1996. Det afløstes af et langsigtet strategisk program, hvis hovedmålsætning er at skabe 400.000 nye arbejdspladser om året fra 2000.

Sydafrika blev 1997-98 ramt af den internationale finanskrise, som medførte faldende aktiekurser, samt at valutaen, rand, som i princippet flyder frit, tabte omkring 30% af sin værdi over for dollar. Selvom valutakursen siden blev stabiliseret og styrket noget, og aktiemarkedet 1998-99 steg betydeligt, var krisen medvirkende til, at den økonomiske vækst, som 1994-96 var på 3,5% i gennemsnit, 1997-99 kun var på 1,2% i gennemsnit, hvilket forstærkede problemerne på arbejdsmarkedet.

Pengepolitikken har traditionelt været indrettet til at sikre en stabil lav inflation, og fra 2000 planlægges det at fastlægge pengepolitikken efter en målsætning for udviklingen i forbrugerpriserne frem for som hidtil at styre efter et mål for udviklingen i pengemængden. Pga. den disciplinerede finans- og pengepolitik søges væksten og beskæftigelsen fremmet gennem en mere fleksibel arbejdsmarkedspolitik, investeringsfremmende tiltag og liberaliseringer af udenrigshandel og kapitalmarkeder.

Det afspejler sig bl.a. i form af øget låntagning på de internationale kapitalmarkeder, ligesom regeringen har iværksat initiativer for at tiltrække direkte udenlandske investeringer. Endvidere har Sydafrika, der generelt har haft underskud på betalingsbalancen siden 1994, øget samhandlen med EU og USA, som var traditionelle partnere før sanktionspolitikken.

Landets økonomiske stagnation, som begyndte i midten af 1990'erne, afløstes efter 2000 af vækstrater på 3-4% om året. Væksten har dog ikke skabt mange jobs, og dette har givet ANC-regeringen problemer med at leve op til især den sorte befolknings forventninger om en forbedret levestandard.

Med en arbejdsløshed på 27% (2005) er mange afhængige af sociale ydelser. Den sociale ulighed er voldsom, hvilket bl.a. kommer til udtryk i det påtrængende behov for jordreformer. Den sorte middelklasses andel af indkomsterne har dog været stigende siden 1991. Den fattigste del af befolkningen blev endvidere ramt af regeringens privatiseringspolitik, som fik priserne på fx el og vand til at stige. Et højt niveau af kriminalitet og forekomst af hiv og aids belaster yderligere levevilkårene.

Sydafrikas vigtigste handelspartnere i 2005 var Tyskland, Storbritannien og USA. Danmarks eksport til Sydafrika var i 2005 på 1070 mio. kroner, mens importen derfra var på 1240 mio. kroner.

Læs mere om Sydafrika.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig