Sydøstasien (Sprog)

Sydøstasien (Sprog), SØ-Asien er sprogligt et komplekst område, og nationalsprogene tilhører fire meget forskellige sprogfamilier: burmesisk er et tibeto-burmesisk sprog, thai og lao taisprog, khmer og vietnamesisk mon-khmer-sprog og bahasa malaysia og bahasa indonesia ligesom filipino austronesiske sprog; hertil kommer et meget stort antal minoritetssprog inden for de nævnte sprogfamilier. Karen-sprogene udgør en særlig familie inden for den sino-tibetanske sprogæt, og miao-yao-sprogene hmong og mien har lighedspunkter både med sino-tibetansk og med tai. Endelig er der i vor tid et betydeligt islæt af kinesiske og indoariske sprog i SØ-Asien.

Dette virvar af sprog er af gammel dato, men ikke oprindeligt. De fleste af sprogfamilierne synes at have udbredt sig fra omtrent samme område i det sydøstlige Kina, de tibeto-burmesiske sprog især mod vest, de austronesiske sprog via Taiwan til øgrupper mod øst og syd og taisprogene til det centrale SØ-Asien. Det sydøstasiatiske fastland har fra tidlig tid været kerneområde for de austroasiatiske mon-khmer-sprog med mon og khmer som to gamle kultursprog; de er dog i de vestlige og centrale dele af området blevet trængt tilbage af burmesisk og thai.