Sydøstasien består af ti lande med hovedsageligt et stort etnisk flertal samt mindre grupper med forskellige identiteter og etniske tilhørsforhold samt en lang række sprog. Den samlede befolkning i regionen tæller omtrent 689 millioner mennesker (2023) fordelt på en lang række folkeslag.

Karakteristisk for de fleste lande i Sydøstasien er den koloniale fortid og en etnisk kompleksitet (se pluralt samfund). Kolonimagterne indførte faste landegrænser og fikserede etniske tilhørsforhold og betegnelser som tidløse enheder fra fortiden. Ved selvstændigheden efter 2. Verdenskrig skulle landene definere sig som moderne nationer, der består af mange forskellige folkeslag foruden majoriteten. De moderne etniske klassifikationer er derfor ofte et politisk opgør med den koloniale fortid.

Myanmar

Et eksempel på det er Myanmar (tidligere Burma), hvor regeringen har opgjort, at der foruden den største gruppe (burmanere) er 135 forskellige "nationale racer" samlet under én fælles Myanmaridentitet i modsætning til de 8-10 "racer", dvs. større etniske grupper, som briterne definerede. Ordet race brugtes af den britiske kolonimagt som led i kontrollen af befolkningerne, både til at styre og forfordele ("del og hersk-metoden"). Se Myanmars etniske grupper.

Malaysia

I Malaysia indførtes særlige love for bumiputra ('landets sønner'), muslimer og af malajisk afstamning, som udgjorde 50 % af befolkningen efter selvstændigheden. Lovene skulle sikre den oprindelige befolkning mod dominans af kinesere og indere, der immigrerede tilskyndet af den britiske kolonimagt. Derudover findes en række etniske mindretal, bl.a. dayak og penan i Sarawak og semang, der ofte omtales som urbefolkningen. Der bor lidt over 34 millioner mennesker i Malaysia (2023).

Vietnam

Ved Vietnams selvstændighed definerede præsidenten Ho Chi Minh 54 nationaliteter og lovede mindretallene autonome områder, som dog aldrig blev oprettet. Kinh (viêt) udgør ca. 87 % af befolkningen, og de 53 mindretal er opdelt i over 100 mindre grupper. Der bor cirka 104 millioner i Vietnam (2023).

Laos

I Laos udgør gruppen lao ca. 70 % af befolkningen. Desuden er der ifølge regeringens data 12 % khmou og hmongs udgør cirka 9 %. Der er 160 forskellige etniciteter, der taler 82 forskellige sprog. Befolkningen i Laos består af omtrent 7 millioner mennesker (2023).

Cambodja

I Cambodja udgør khmer-folket den største gruppe. Resten er især kinesiske og vietnamesiske mindretal samt 30 mindre etniske grupper, primært bosiddende i bjergene. Landet har en befolkning på 17 millioner (2023).

Filippinerne

I Filippinerne, der først var spansk og senere amerikansk koloni, er flertallet forskellige malajiske folkeslag, bl.a. folk af filippinsk-spansk og filippinsk-kinesisk oprindelse, mens de såkaldte indfødte kulturelle samfund, dvs. etniske mindretal, udgør ca. 11-12 %. Landet har en hurtigt voksende befolkning på næsten 118 millioner (2023).

Indonesien

Indonesien har den største etniske diversitet med ca. 1.340 forskellige grupper delt mellem muslimer, kristne og hinduer. Der har været talrige etniske oprør siden 1945; både flertal og mindretal har opmærksomheden rettet på deres etniske grænser, og etnicitet, nationalitet. Indonesien er verdens største muslimske land med en befolkning på 270 millioner (2023). Majoriteten tilhører det austronesiske folk, og en minoritet er af melanesisk afstamning.

Thailand

Thailand har en befolkning på 70 millioner (2023), hvoraf 97,5 % er etnisk thai. 1,3 % er etniske burmanere, og resten er fordelt på cirka 70 forskellige etniske grupper.

Brunei

Brunei er et mindre kongedømme, der har tre etniske grupper, hvoraf 68 % består af Malayerne, cirka 10 % af kinesisk afstamning og resten er fordelt på flere forskellige etniske grupper. Den samlede befolkning er cirka 450.000 (2023).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig