Svinkløv Badehotel set fra nord
Svinkløv Badehotel set fra nord
Gæsterne sidder på nordsiden af hotellet, mod stranden, og venter på solnedgang
Gæsterne sidder på nordsiden af hotellet, mod stranden, og venter på solnedgang

Klitterne ved Svinkløv.

.

Svinkløv Badehotel. Den oprindelige bygning fra 1925 blev udvidet flere gange. Hotellet brændte ned i 2016.

.

Svinkløv, næsten tilgroet stenalderklint af skrivekridt i Hanherred, 7 km nord for Fjerritslev. Klinten ligger ud til Jammerbugten og er furet af vand, og mellem furerne er dannet brede kegler. Disse var især tydelige omkring 1900, da klinten fremstod nøgen og hvid. I dag anes kridtet gennem en artsrig vegetation. Klintens top med Stenbjerg 52 m.o.h. har et tyndt dække af istidslag og flyvesand.

Klinten, der har et smalt forland mod havet, udgør nordvesthjørnet af Fjerritslev Litorinaø med Svinklovene og Svinkløv Klitplantage (700 ha). Ved klintens fod ligger et kendt badehotel (nedbrændt 2016), og inde i plantagen finder man helligkilden Sankt Olavs Kilde.

Øst for Svinkløv Klitplantage er Hjortdalen fredet, 1961, og mod vest grænser plantagen op til et større fredet område ved Grønnestrand, 1972.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig