Sveriges socialdemokratiska arbetareparti

Artikelstart

Sveriges socialdemokratiska arbetareparti, Socialdemokratiska arbetarepartiet, Socialdemokraterna, SAP, svensk politisk parti, grundlagt 1889. I samarbejde med LO (dannet 1898), hvis medlemmer indtil 1991 var kollektivt tilsluttet SAP, voksede SAP fra et lille oppositionsparti til Sveriges største og siden begyndelsen af 1930'erne med få afbrydelser regeringsbærende parti. Med Hjalmar Branting som den centrale skikkelse udvikledes et programmatisk idékompleks af marxistisk historieopfattelse og reformsøgende politisk praksis, der gav SAP en central placering i kampen for almindelig valgret og parlamentarisme. Fra midten af 1930'erne lagde Per Albin Hansson i samarbejde med Bondeförbundet grunden til velfærdsstaten, folkhemmet. Partiets position blev fastholdt og styrket under ledelse af Tage Erlander 1946-69 og Olof Palme 1969-86. Efter mordet på Palme blev Ingvar Carlsson partiformand og statsminister; i 1996 efterfulgtes han af Göran Persson.

Det lykkedes for partiet at bevare regeringsmagten i Sverige i 10 år under Perssons ledelse. Ved riksdagsvalget i 2002 fik partiet 39,9% af stemmerne, en fremgang i forhold til valget 1998. Den socialdemokratiske regering konsoliderede sin position, bl.a. gennem et formaliseret samarbejde med Vänsterpartiet og Miljöpartiet på grundlag af et fælles 121-punktprogram. Før valget til Riksdagen 2006 blev socialdemokraternes mangeårige hegemoni udfordret af den borgerlige "allians för Sverige". Partiet gik tilbage og fik kun 35% af stemmerne. De borgerlige vandt valget, og Persson måtte træde tilbage som statsminister; samtidig gik han af som partiformand. I stedet valgtes Mona Sahlin til formand, og hun blev hermed partiets første kvindelige partiformand.

Ved valget i 2010 oplevede partiet et historisk dårligt valg og opnåede kun 30,6 % af stemmerne. Mona Sahlin trak sig efterfølgende som partiformand, og ved en ekstraordinær partikongres i marts 2011 valgtes Håkan Juholt som ny leder. Allerede i januar 2012 trak Juholt sig fra posten som følge af kritik og uregelmæssigheder i regnskabsaflæggelse. I stedet valgtes Stefan Löfven som ny partileder. Ved Riksdagsvalget i 2014 opnåede partiet en lille fremgang, idet det fik 31,2 % af stemmerne. Da regeringskoalitionen samtidig gik tilbage, overtog Stefan Löfven statsministerposten.

Udadtil har SAP stået i spidsen for en aktiv neutralitetspolitik. Efter ophøret af LOs kollektive tilslutning er medlemstallet dalet fra over 1 mio. til ca. 125.000 (2006), lokalt organiseret i såkaldte arbejderkommuner. Tæt knyttet til SAP er en række kvinde-, ungdoms-, studenter- og afholdsorganisationer. I de første 100 år drev SAP og LO en omfattende pressevirksomhed, men i 1992 gik A-pressen konkurs, og der udgives nu kun få lokale partiaviser.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig