Sveriges sociale forhold

Sverige har internationalt en placering som fremtrædende velfærdsstat. Leveniveauet er højt, og indkomstfordelingen forholdsvis lige. Det sociale sikkerhedsnet er stærkt udbygget med tætte masker og et højt niveau og bygger på den offentlige sektor. Sundhedsvæsenet bygger på gratis behandling på offentlige sygehuse og offentlige klinikker med offentligt ansat personale. Den almene sociale forsikring omfatter erstatning af indkomsttab som følge af sygdom, barsel, invaliditet, alderdom og tab af forsørger samt arbejdsløshed. Finansieringen sker ved, at virksomhederne indbetaler en vis procentdel af lønsummen til den sociale forsikring. Procentsatsen fastsættes ved lov og udgjorde i 1999 mere end en tredjedel af lønsummen. Virksomhedsbidragene bogføres ikke på en konto for den enkelte lønmodtager, og den enkeltes rettigheder er derfor uafhængige af indbetalingerne.

Som hovedregel er alle med fast bopæl i Sverige berettiget til de sociale ydelser. På dette punkt adskiller de svenske socialforsikringer sig afgørende fra de såkaldte lønmodtagerforsikringer, som udgør rygraden i de sociale sikringssystemer i de fleste lande på det europæiske kontinent. Her er rettighederne betinget af betaling af bidrag.

Sygedagpenge udbetales til personer, som er ude af stand til at arbejde. Dagpengenes størrelse afhænger af, hvor stærkt arbejdsevnen er nedsat, samt af størrelsen af den pågældendes normale indkomst. Barselsdagpenge ydes i den sidste del af barselsperioden. Efter fødslen ydes såkaldte forældrepenge i højst 450 dage. Folkepension ydes fuldt ud til alle, som har haft bopæl i Sverige i mindst 40 år, men reduceres, hvis man har boet her færre år. Man kan vælge at gå på folkepension når som helst mellem 60 og 70 år, men pensionens størrelse er forskellig. Vælger man at gå på pension som 60-årig, får man kun 70% af den pension, man får, hvis man venter til 65. år. Venter man, til man fylder 70, bliver pensionen derimod 142% af det, som man får, hvis man går på pension som 65-årig. Oven i folkepensionen kan lønmodtagere få ATP (allmännatjänstepensionerna), som er en lovpligtig ydelse, hvortil virksomhederne yder lovpligtige bidrag. Indbetalingerne bogføres på den enkeltes konto, og udbetalingerne står i forhold til indbetalingerne, således at erhvervsindkomsten i de 15 år med størst indkomst danner grundlag for udbetalingen. ATP-udbetalingerne har ofte en betydelig størrelse. Ældreomsorgen er som i Danmark kommunal og omfatter i det store og hele de samme ydelser, herunder plejehjem og hjemmehjælp.