Sverige. Fredrik Reinfeldt er netop udråbt til Sveriges ny statsminister for partiet Moderaterne. Foto fra 2006.

.

I de to årtier siden årtusindskiftet har Sverige og svensk politik gennemgået dramatiske forandringer, og er på mange området blevet præget af mindre stabilitet, større kløfter og en voksende polarisering.

I efteråret 2003 afholdtes en folkeafsteming om Sveriges deltagelse i tredje fase af EU's økonomiske og monetære union (ØMU) og dermed overgang fra den svenske krone til euro. Resultatet af afstemningen blev et nej (56,1% af stemmerne; 41,8% stemte ja).

ØMU-afstemningen blev afholdt i skyggen af mordet på den populære udenrigsminister Anna Lindh få dage forinden. Mordet var ikke politisk begrundet, men gav mindelser om mordet på statsminister Olof Palme i 1986.

Ved valget til Europa-Parlamentet i 2004 oplevede ja-partierne markant tilbagegang, og valgdeltagelsen var rekordlav.

Den indenrigspolitiske debat i Sverige handlede i begyndelsen af 2000-tallet om vilkårene for erhvervslivet, finansieringen af den offentlige sektor, arbejdsmarked og indvandrerpolitik.

De fire store borgerlige partier formulerede op til riksdagsvalget 2006 et fælles regeringsgrundlag, "Allians för Sverige – Samverkan för maktskifte 2006". Den socialdemokratiske regering blev udfordret på blandt andet arbejdsløshedsspørgsmålet og formåede ikke at fastholde sin vælgertilslutning. Moderata samlingspartiet gik fra 55 til 97 mandater i Riksdagen og kunne derpå danne regering med Fredrik Reinfeldt som statsminister. Ved valget i 2010 genvandt Reinfeldt statsministerposten; Moderata samlingspartiet opnåede også denne gang fremgang, hvorimod Socialdemokraterna fik et historisk dårligt valg.

Ved riksdagsvalget 2014 gik de borgerlige regeringspartier samlet set tilbage, mens det stærkt indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna tegnede sig for den største fremgang. Regeringsmagten overgik til en koalition mellem Socialdemokraterna og Miljöpartiet med Stefan Löfven som statsminister.

Socialdemokraterne bevarede statsministerposten efter valget i 2018. I 2022 trak Stefan Löfven sig som statsminister og partileder og blev afløst af Magdalena Andersson.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig