Svenstorp
Svenstorp
Licens: CC BY NC SA 3.0

Svenstorp er en herregård i Skåne 7 km nordøst for Lund. Hovedbygningen i to etager er opført i nordisk renæssancestil med røde mursten, sandstensdekorationer og volutsvungne gavle, muligvis af Hans van Steenwinckel d.æ.; indskriften på triumfbueportalen, udført af Daniel Tommisen (d. 1603), oplyser, at bygningen er opført 1596 for Beate Huitfeldt (1554-1626), enke efter Knud Ulfeldt (d. 1586).

Faktaboks

Etymologi
Navnet kendes fra 1410 som Svenstorp, af mandsnavnet Sven og -torp 'udflytterbebyggelse'.

Gården har siden 1743 været fideikommis i slægten Gyllenkroks eje.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig