Faktaboks

Svenning Rytter
Født
19. januar 1875
Død
7. september 1957

Svenning Rytter, Svenning Krag Nielsen Rytter, 19.1.1875-7.9.1957, dansk jurist, embedsmand og politiker. Som amtmand på Færøerne under 1. Verdenskrig kom Svenning Rytter i modsætningsforhold til statsminister C.Th. Zahle ved at støtte de politiske kræfter, der ønskede at fastholde forbindelsen med Danmark. I 1918 tog han sin afsked og blev dommer.

Svenning Rytter blev i 1920 medlem af Folketinget for Venstre, var justitsminister i regeringen Neergaard 1920-24 og i regeringen Madsen-Mygdal 1926-29 og var 1929-47 tingvalgt medlem af Landstinget; i 1926 og 1929-45 var han præsident for Københavns Byret.

Som en af de mest fremtrædende repræsentanter for den modbevægelse, der efter Besættelsen kritiserede retsopgøret og krævede stikkerlikvideringerne undersøgt, skrev Svenning Rytter bogen Retsopgøret under og efter besættelsen (1953).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig