Svend Poulsen Gønge, ca. 1600-tidligst 1679, dansk officer, kendt som Gøngehøvdingen; tilnavnet Gønge kendes først fra 1673. Gønge var soldat i Christian 4.s tyske hær 1625-29 og derefter i hollandsk tjeneste. Han blev officer under Torstenssonfejden 1643-45 og senere borger i Laholm i Halland. I den første del af Karl Gustav-krigene 1657-60 hvervede og anførte han et kompagni dragoner, og under krigens fortsættelse blev han og dragonerne antaget igen. Folkene blev i København, mens Gønge blev sendt ud på det besatte Sjælland. 22.8.1658 fik almuen på Sjælland ordre til at hjælpe Gønge med at gøre fjenden al mulig afbræk, og han havde held til at gennemføre adskillige overfald på små svenske styrker, inden han blev tvunget bort fra Sydsjælland. I marts 1659 var han atter i København og blev senere indrulleret i den regulære hær. Efter sin afsked i 1660 fik han den øde Lundbygård ved Præstø som godtgørelse for resterende løn. Gården erstattedes siden med en lille pension, da Gønge i 1673 måtte opgive den pga. skattegæld. Under Den Skånske Krig 1675-79 tjente Gønge igen i hæren: Først førte han strandvagten på Stevns, dernæst blev han i 1676 major og chef for et kompagni dragoner i Skåne.
Svend Poulsen Gønge
Svend Poulsen Gønge. I Carit Etlars Gjøngehøvdingen fra 1853 skildres Svend Poulsen Gønge som den retskafne og modige leder af gøngefolket. På tegningen, en af Poul Steffensens illustrationer til førsteudgaven, er Svend Poulsen Gønge (th.) i færd med at narre den svenske oberst Sparre i baghold ved at udgive sig for ordonnans i svensk tjeneste.
8. september 1963 afsløredes mindestenen for Gøngehøvdingen Svend Povelsen i Lundby på Sydsjælland, hvor Svend Povelsen havde modtaget Lundbygård af Frederik 3. i 1661 for sin indsats under svenskekrigene i 1650'erne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.