Svend Borberg, 8.4.1888-7.10.1947, dansk dramatiker og kritiker. I 1919 gjorde han i en artikel, "Om Skuespillets Forfald", op med den herskende realisme på scenen og efterlyste et teater, der gav plads for "Rusen, Ekstasen" og "de store Syner". Hans ekspressionistiske skuespil Ingen (udg. 1920) blev en anmeldersucces; herefter holdt Borberg en pause for i 1935 at vende tilbage med dramaet Cirkus Juris, en filosofisk groteske over retsvæsen og retfærdighed. Senere fulgte det mere traditionelt opbyggede Synder og Helgen (1939), der sammenstiller de to klassiske higende sjæle Don Quixote og Don Juan. Som essayist var han den første til at introducere Freuds tanker i Danmark (Krig og Køn, 1918). Som teaterkritiker ved Politiken 1924-37 øvede han en betydelig indsats; han var en af de få, der søgte at ajourføre dansk teater med periodens europæiske nybrud — dog med begrænset succes, da realismen og naturalismen var dominerende, bl.a. i publikums forventninger. Han støttede også strømninger inden for dramaet, som stod hans egen åndsform fjernt, fx Brechts episke teater. Men hans succes på tyske scener allerede før 2. Verdenskrig gjorde ham til et let bytte for nazistiske frierier under besættelsen, og han blev en isoleret skikkelse i Danmark. Efter Besættelsen blev han anklaget for landsskadelig virksomhed, men frifundet af mangel på bevis.