Faktaboks

Sven-David Sandström
Født
30. oktober 1942
Død
10. juni 2019

Sven-David Sandström var svensk komponist, uddannet i Stockholm hos bl.a. Ingvar Lidholm suppleret med vigtige impulser fra György Ligeti og Per Nørgård.

Sven-David Sandström blev i 1981 ansat som lærer ved Musikhögskolan i Stockholm, hvor han 1985-95 virkede som professor i komposition og siden som prorektor. Han er en af sin generations betydeligste svenske komponister med en omfattende produktion, der rækker fra instrumentalmusik til stort anlagte vokalværker, herunder opera.

Oprindelig var Sven-David Sandströms musik eksperimenterende og præget af udtryksmæssige ekstremer, men fra midten af 1980'erne orienterede han sig i en mere neoromantisk retning. Sandström modtog 1984 Nordisk Råds Musikpris for sit kontroversielle kor- og orkesterværk De ur alla minnen fallna, ett samtida requiem fra 1979.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig