Suzhou, Soochow, by ved Chang Jiangs (Yangtze Kiangs) delta på Kinas østkyst; 2,74 mio. indb. (2002). Byen ligger nær ved søen Tai Hu og Kejserkanalen; den har mange søer og kanaler og er blandt Kinas mest besøgte turiststeder. Suzhou har bl.a. silke- og bomuldsindustri, men er også kendt for lakvarer, broderier og kunsthåndværk i jade og sandeltræ. I omegnen dyrkes især ris, hvede og raps.

Suzhou er en af de ældste handelsbyer i Kina. Højdepunktet af sin velstand, der især byggede på produktion og handel med silke, nåede den under Ming- og Qingdynastierne.

Suzhou blev også centrum for viden og kunst og kendt for sine mange kunstfærdigt anlagte haver.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig