Suzanne Valadon

Faktaboks

Suzanne Valadon
født:
1867
død:
1938

Suzanne Valadon, 1867-1938, fransk maler; mor til Maurice Utrillo. Som ung ernærede Suzanne Valadon sig i Paris som cirkusartist og som model for bl.a. Puvis de Chavannes, Auguste Renoir og Toulouse-Lautrec.

I begyndelsen af 1880'erne begyndte hun selv at tegne og male i akvarel og pastel.

Suzanne Valadon, der var en kendt personlighed i det parisiske kunstnermiljø, blev i løbet af 1890'erne påvirket af cloisonnismen, der især blev dyrket af Pont-Aven-skolens malere; teknikken arbejdede hun videre med i mange år, fx i Forårsblomster i en vase (1928, Statens Museum for Kunst).

Læs mere om fransk kunst.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig