Suzanne Rützou

Faktaboks

Suzanne Rützou
født:
1965

Suzanne Rützou, egl. Suzanne Levring Rützou, f. 1965, dansk modedesigner, designuddannet på Margretheskolen i København, hvor hun fik Holger Bloms talentpris 1988.

1994-99 var hun chefdesigner og kunstnerisk leder i modefirmaet Bruuns Bazaar; i 1997 modtog hun den Skandinaviske Designpris, og 1999 blev Bruuns Bazaars under Rützous kunstneriske ledelse som det første danske mærke optaget på den franske modebranches officielle showliste.

I 2000 gik Susanne Rützou solo med mærket Rützou A/S. Damekollektionen suppleredes i 2001 med en børnelinje. Stilen er let genkendelig, klassisk, feminint ornamenteret og formet i bløde, fleksible materialer.

Rützou sælges over hele Europa og åbnede 2004 egen butik i København.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig