Suzanne Farrell, f. 1945, amerikansk danser fra School of American Ballet. Fra 1961 dansede hun ved New York City Ballet, hvor hun blev 1960'ernes nye ballerinaideal med sine lange ben og store øjne. Hun blev George Balanchines muse; til hende skabte han bl.a. Jewels (1967) og Tzigane (1975) med Peter Martins som hendes partner. I 1970 rejste hun til Maurice Béjarts kompagni, men vendte i 1975 tilbage til Balanchine. Farrell standsede danserkarrieren i 1990, men fortsatte med at undervise og instruere George Balanchines værker. I 1996 udgav hun sine erindringer, Holding on to the Air.
Suzanne Farrell
Faktaboks
Suzanne Farrell
- Født
- 1945
Suzanne Farrell. George Balanchines Apollon Musagetes ved New York City Ballets gæstespil i Tivoli i København 1980. Ib Andersen er Apollon. Suzanne Farrell er en af de tre muser; de to andre er Kyra Nichols og Karin von Aroldingen.
Peter Martins sammen med Suzanne Farrell ved New York City Ballets gæstespil i Tivoli 1978.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.