Susa, oldtidsby i Khuzistan i det sydvestlige Iran, beboet ca. 4200 f.Kr.-1200 e.Kr. Susa var oprindelig et rituelt og måske politisk center. Ca. 3500 f.Kr. blev Susa inddraget i den mesopotamiske kultursfære, men fra ca. 3100 f.Kr. orienterede byen sig mod Iran. Akkadiske konger indtog ca. 2700 f.Kr. Susa, men i første halvdel af 2. årtusinde f.Kr. kom den under elamisk kontrol og blev et regionalt center med op til 20.000 indbyggere indtil ca. 1600 f.Kr., da mange af beboerne brød op for at leve en halvnomadisk tilværelse. Da Shutruk-Nahhunte kom til magten i Elam ca. 1185 f.Kr., blev Susa igen et center, hvor de elamiske konger bl.a. opstillede krigsbytte, fx Naram Sins sejrsstele og Hammurapis lovstele.

Fra ca. 1000 f.Kr. mistede Susa igen sin betydning for under de ny-elamiske konger ca. 700 f.Kr. endnu engang at blive genoplivet, nu som rituelt center. Fra den tid kendes bl.a. et tempel, dekoreret med glaserede teglsten. I 639 f.Kr. blev Susa erobret af Assurbanipal og ca. 550 f.Kr. af Kyros 2. den Store, der gjorde byen til en af Perserrigets hovedstæder. Dareios 1. den Store byggede et vældigt palads i Susa, den såkaldte Apadana. I hellenistisk tid mistede byen sin rolle som hovedstad, men bosættelsen blomstrede fortsat. Partherne gjorde for en kort stund igen Susa til et regionalt center, men byen blev ødelagt af den sasanidiske hersker Shapur 1. Herefter forblev Susa betydningsløs, indtil den i 700-800-t. atter blomstrede op, denne gang som pilgrimscenter med hjemsted for Daniels grav. Ca. år 1000 e.Kr. var Susa islamiseret.

I dag ses ruinerne af byen som en stor tell (ruinhøj); den er indtil 35 m høj og dækker et areal på mere end 550 ha. Siden 1884 har franske ekspeditioner undersøgt stedet og foretaget omfattende udgravninger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig