Surgut, russisk by i Den Khanti-Mansijske Autonome Kreds ved floden Ob i Sibirien; 306.700 indb. (2010). Byen er centrum for udvindingsvirksomheden fra de enorme olie- og naturgasfelter i Vestsibirien; den har en stor flodhavn og jernbaneforbindelse til Tjumen. Surgut er en af de ældste russiske byer i Sibirien, grdl. 1593 som base for den russiske kolonisering østpå.