Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse, SIS, tidl. Statens Institut for Strålehygiejne, Statens Institut for Strålebeskyttelse, afdeling under Sundhedsstyrelsen, som varetager opgaver af strålebeskyttelsesmæssig karakter inden for områder, hvor der anvendes ioniserende stråling, særlig i forbindelse med brugen af røntgenanlæg, radioaktive stoffer og atomanlæg. Hovedopgaven for afdelingens virksomhed er at sikre arbejdstagere, patienter og befolkningen som helhed samt dyr og miljø mod skader fra ioniserende stråling.
SIS' opgaver omfatter primært regelfastsættelse, godkendelse, tilsyn, information, rådgivning, standardisering samt overvågning. I tillæg hertil tilbydes dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere vha. dosimetre. Afdelingen har en døgnvagtordning, således at det er muligt at komme i kontakt med strålingssagkyndige i tilfælde af uheld o.l. med ioniserende stråling. Det deltager endvidere i det landsdækkende atomberedskab, der sorterer under Beredskabsstyrelsen. Se også helsefysik.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.