Sudirman Cup

Sudirman Cup, verdensmesterskab i badminton for blandede landshold (kvinder og mænd); afholdt hvert andet år siden 1989. Sudirman Cup blev indtil 2001 afholdt i forbindelse med det individuelle VM, men er siden afholdt som selvstændig begivenhed. En holdmatch består af en kamp i hver af de fem kategorier: herre- og damesingle, herre- og damedouble samt mixed double.

Kina er langt det mest vindende landshold. I perioden 2005-2015 vandt Kina alle mesterskaber. Korea og Indonesien er blandt de bedst placede lande. Det bedste danske resultat er andenpladser i hhv. 1999 og 2011; det dårligste er en femteplads i 2007.

Lignende turneringer for rene kvinde- og herrehold kaldes hhv. Uber Cup og Thomas Cup.

Sudirman Cup er opkaldt efter badmintonspilleren og stifteren af det indonesiske badmintonforbund Dick Sudirman, 1922-86.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig