Sudan - sundhedsforhold

Artikelstart

Sudan - sundhedsforhold, Middellevetiden er 52-55 år for mænd og 54-57 år for kvinder. Spædbørnsdødeligheden anslås til ca. 80‰, og dødeligheden under fem år til 116‰. Dette er mindre end gennemsnittet for afrikanske lande syd for Sahara, men tallene er usikre.

Sundhedsforholdene i Sudan er præget af borgerkrigen, politisk og økonomisk ustabilitet, oversvømmelser og tørke. Især i den sydlige del af landet er der hungersnød. Op mod 50% af børn i Sudan er underernærede, og kun omkring halvdelen er vaccineret mod polio og mæslinger. Oplysninger om sygdomsmønster og dødsårsager er meget begrænsede; infektionssygdomme, herunder lungebetændelse, tuberkulose, malaria og andre tropesygdomme, er udbredte.

Der er ca. 10 læger pr. 100.000 indbyggere, men dette gennemsnit dækker over store regionale forskelle.

Læs mere om Sudan.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig