Suda er titlen på det mest omfangsrige leksikon fra byzantinsk tid, skrevet i 900-tallet. Navnets betydning har været omstridt, men det betyder sandsynligvis palisader eller forsvarsværk (imod uvidenheden). Suda indeholder ca. 30.000 opslagsord (lemmata) og omfatter både ordforklaringer, biografiske artikler, sagartikler og ordsprog. Suda er for det meste baseret på tidligere samlinger og har kun sjældent konsulteret de antikke tekster direkte.