Støvring Kirke.

.

Støvring Kirke.

.

Støvring, tidligere stationsby i Himmerland, ca. 20 km syd for Aalborg; 7356 indb. (2017). Støvring ligger i Rebild Kommune.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra 1268 som Styfhring, af gammeldansk *stufr 'stub' og -ing(e).

Støvring er vokset op som station på den jyske længdebane (1869). Langs udfaldsvejene findes elektronik-, maskin-, jern- og metalindustri. Byens hovedstrøg er Hobrovej samt Jernbanegade, der løber vinkelret på banen med den nedlagte station. I byen ligger gymnasium og motel.

Virksomheden Mekoprint har hovedsæde i byen; den nyeste er en kobberbygning tegnet af arkitekt Henning Larsen. Virksomheden Hydrema har ligeledes hovedsæde i Støvring. Den fremstiller entreprenørmaskiner og bl.a. udstyr til minerydning.

Store parcelhuskvarterer findes mod vest, og der udbygges mod nord og syd. Bycentret i Støvring by er under forandring, idet en del af de overvejende 11/2-etagers bygninger erstattes af 31/2-etagers. Det afspejler byens rolle som vækstforstad til Aalborg.

Syd for Støvring er et område på 40 ha med enge, småskove og et naturligt slynget vandløb, Mastrup Bæk, fredet i 1985. Motorvejen E45 passerer tæt vest om byen, og den gennemskæres desuden af rute 180 og rute 519.

Støvring Kirke ligger midt i byen. Den er bygget 1907 som afløser for den gamle Buderup Kirke ved Buderupholm syd for Støvring.

Støvring Kirkes hjemmeside; se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig