Strumica er en by ved den ca. 80 km lange flod af samme navn i republikken Makedonien, 120 km sydøst for Skopje; 54.700 indb. (2002), flest makedonere, men der er et mindretal af tyrkere og romaer. Byen ligger midt i et frodigt landbrugsområde, hvor der dyrkes bomuld, tobak og korn.