Struer Kommune

Struer Kommune. Våbenet blev taget i brug i 2007 og er en videreførelse af våbenet fra 1917 for den tidligere Struer Kommune. Ankeret symboliserer søfartens betydning. Halvmånen og stjernen er taget fra Hjerm Herreds segl, der kendes fra 1556.

.

Struer Kommune. Kommunens placering i forhold til regionens øvrige kommuner.

.

Asp Kirke, Struer Kommune.

.

Asp Kirke, Struer Kommune.

.

Fousing Kirke, Struer Kommune.

.

Fousing Kirke, Struer Kommune.

.

Gimsing Kirke, Struer Kommune.

.

Odby Kirke, Struer Kommune.

.

Humlum Kirke, Struer Kommune.

.

Hjerm Vestre Kirke, Struer Kommune.

.

Hjerm Østre Kirke, Struer Kommune.

.

Ølby Kirke, Struer Kommune.

.

Søndbjerg Kirke, Struer Kommune.

.

Lyngs Kirke, Struer Kommune.

.

Resen Kirke, Struer Kommune.

.

Artikelstart

Struer Kommune, kommune i Region Midtjylland. Kommunen, hvis område ligger både nord (Thyholm) og syd for Limfjorden, har en kystlinje ud til fjorden på 136 km, hvilket giver mange attraktive bosætningsmuligheder. Til kommunen hører også Venø og Jegindø i Limfjorden. Det administrative centrum er Struer, hvor over halvdelen af kommunens indbyggere bor.

Faktaboks

Areal
251 km2 km²
Indbyggertal
21.347 (2017)

Byrådet i Struer Kommune består af 21 Kommune består af 21 medlemmer (2014). Mads Jakobsen (f. 25.10.1963) fra partiet Venstre er borgmester siden 2014.

Naturforhold

Venø Får og heste græsser helt ud til vandet vest for gården Nørreskov

.

Thyholm var en ø i stenalderen, men takket være landhævningen forbinder odden Draget området med Den Nørrejyske Ø og adskiller Nissum Bredning fra Skibsted Fjord. Mod syd afsluttes Thyholm af et marint forland med den tidligere Odby Sø, der blev afvandet og opdyrket 1960, og af strandvoldssystemet Sunddraget; her ligger en stor vindmøllepark. Fra sydspidsen udgår Oddesundbroen (1938) over det 500 m brede og 24 m dybe Oddesund. Det bakkede, overvejende lerede morænelandskab når den største højde, 41 m.o.h., på en sandet ryg syd for Hvidbjerg.

Byer over 1000 indb. (2017)
By Indbyggere
Struer 10.375
Bremdal 1827
Hjerm 1165
Hvidbjerg 1151

Kyst- og havområderne ud til Skibsted Fjord nord for Jegindø er et naturreservat (1996).

Syd for Limfjorden præges landskabet af, at isens hovedstilstandslinje passerer i en stor bue syd og vest om Struer by. Øst og nord for linjen findes unge, frugtbare morænebakker med præg af dødis; vest og syd for linjen findes hedesletter og bakkeøer med sandede jorder. Randbakker i den nordlige del af kommunen når 40-55 m.o.h., bl.a. i de fredede Toftum Bjerge, hvis klinter har aflejringer fra tre istider. Terrænet sydøst for Struer ligger 30-50 m.o.h. og er gennemskåret af korte vandløb.

Kilen nordvest for Struer er den yderste, oversvømmede del af en tunneldal, der med de omgivende skrænter og sidedale indgår i en 584 ha stor fredning fra 1980.

Kulturlandskab

Struer Kommune. Struer Havn ved den årlige regatta Venø Rundt, et motionsstævne ved Limfjordsøen Venø. Fotografi fra 1992.

.

I den del af kommunen, der ligger syd for fjorden, er ca. 180 gravhøje bevaret, mindst 450 er sløjfet; på Thyholm er de tilsvarende tal 34 og 160. Størstedelen af højene syd for fjorden ligger i et bælte langs sidste istids hovedstilstandslinje. Det formodes, at højene markerer et vejforløb, som allerede har været anvendt i enkeltgravskulturen, måske tidligere. I bunden af Kilen ligger i tilknytning til rækken af gravhøje en samlingsplads fra yngre stenalder. Især på Venø og langs Kilen findes mange stenalderbopladser. Syd for Asp og Vejrum er der spor af en næsten 4 km lang forsvarsvold fra jernalderen.

Sognekirkerne stammer fra den romanske periode og er opført af granitkvadre. Kirken på Jegindø blev dog ombygget i 1918.

Landsbyerne på Thyholm havde før udskiftningen det for Thy karakteristiske Limfjordssystem, hvor agerjorden var opdelt i alsædejord, brødjord og havreland; alsædejorden lå lige omkring landsbyen og blev dyrket årligt. Brødjorden lå længere væk; den blev besået 4-5 år med rug og hvilede derpå det samme antal år. Havrelandet udgjorde landsbymarkens periferi og blev besået nogle få år med havre, hvorefter den hvilede i en længere årrække. Udskiftningen på Thyholm fandt sted 1789-1807 og på Jegindø i 1796.

Syd for Limfjorden var det historiske kulturlandskab helt anderledes. Områdets gamle landbebyggelse var præget af store enkeltgårde, flere af middelalderlig oprindelse, og af mange små landsbyer. Hvor der var dyrkningsfællesskab, var der tale om et meget uregelmæssigt græsmarksbrug. Mange af sognene blev udskiftet under ét, således Ølby og Fovsing i 1788 og Asp i 1798.

Industri og service

Afgørende for områdets økonomiske udvikling var havets gennembrud af Agger Tange i 1825, hvorved Limfjorden fik forbindelse med Vesterhavet. Dette blev ydermere sikret ved bygningen af Thyborøn Kanal i 1862.

Området fik jernbaneforbindelse med omverdenen, da jernbanen Skive-Struer blev åbnet i 1865, og året efter åbnede banen Struer-Holstebro. Endelig fulgte i 1882 banen Struer-Oddesund-Thisted, der gav anledning til udvikling af stationsbyer i Humlum og Hvidbjerg.

Struer By er helt dominerende i kommunens erhvervsliv, der bl.a. kendes for Bang & Olufsens fabrik.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig