Streptomyces

Streptomyces, trådformede, oftest grampositive bakterier, hvis filamenter danner et svampemycelie-lignende netværk; mere end 500 former kendes. Streptomyces findes i jord og er ansvarlige for dennes karakteristiske lugt. Filamenterne er lange og har en diameter på ca. 1 μm.

Faktaboks

etymologi:
Navnet Streptomyces er nylatin, af græsk streptos 'kæde' og mykes 'svamp'.

Forskellige Streptomyces-stammer danner forskellige former for antibiotika, af hvilke de mest anvendte er streptomycin, tetracyklin og erytromycin.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig