Strömgren-sfære, (efter B. Strömgren, som i 1939 gav en teoretisk forklaring på dens udstrækning), i astronomi et skarpt afgrænset område af ioniseret brint i det interstellare rum. Strömgren-sfærer, der kan observeres ved deres røde Balmer-linje, Hα, findes omkring varme stjerner (overfladetemperatur over ca. 10.000 K), som opvarmer og ioniserer gassen. Se også interstellart stof.