Stornorrfors, Sveriges største vandkraftværk; det ligger på Umeälven, hvor Stornorrfors indtil bygningen af en 1100 m lang dæmning var et stort vandfald. Nu slippes vandet fri én dag om året på Fallens dag. Værket, der stod færdigt i 1958 (udbygget i 1985), udnytter en faldhøjde på 75 m og forsyner bl.a. Umeå 15 km mod øst med strøm. Den kæmpemæssige maskinhal 90 m under jorden kan besøges. I forbindelse med opdæmningen er der etableret en 240 m lang laksetrappe, Sveriges længste.