Stina Ekblad

Faktaboks

Stina Ekblad
født:
1954

Stina Ekblad, f. 1954, finlandssvensk skuespiller, uddannet på Odense Teater 1975.

Stina Ekblad brød igennem på Det Danske Teater, bl.a. som Nora i Et dukkehjem (1981). I 1982 kom hun til Stockholms Stadsteater og i 1987 til Dramaten, hvor hun fx optrådte i Ingmar Bergmans opsætning af Mishimas Markisinnan de Sade (1989) samt titelrollerne i Euripides' Medea (1995) og Bertolt Brechts Mutter Courage (2003).

Stina Ekblad gæstespillede som hustruen Laura i Dramatens og Staffan Valdemar Holms Strindbergforestilling Faderen på Københavns Internationale Teaters Sommerscene 1998.

På film har Stina Ekblad bl.a. spillet Agnes von Krusenstjerna i Min elskede — Amorosa (1986) og på tv Siri von Essen i Per Olov Enquists serie August Strindberg. Ett liv (1985) og Karin i DR-TV-serien Krøniken (2004-06).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig