Faktaboks

Sogn
Kirke Stillinge Sogn
Provsti
Slagelse Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Slagelse Kommune

Stillinge Kirke.

.

Stillinge Kirke, maj 2005.

.

Stillinge Kirke, maj 2005.

.

Stillinge Kirke, maj 2005.

.

Er en anseelig sognekirke med romansk skib og senere tilbygninger, som med sine middelalderlige ombygninger vidner om skiftende tiders behov før Reformationen 1536. I Kirke Stillinge Kirke findes der meget bevaringsværdige kalkmalerier fra forskellige perioder, alle middelalderlige, udført af forskellige værksteder. Desuden præges kirkens inventar især af tilføjelser fra 1600-tallet.

Kirke Stillinge Kirke nordligt i Kirke Stillinge by, omgivet af bebyggelse i alle retninger. Ca. 8 km. mod sydøst ligger Slagelse. Gennem tiden har kirken haft forskellige ejere. I 1740 købte Ludvig Holberg Borupgaard, hvortil kaldsretten til kirken hørte, og efter hans død overgik kirken til Sorø Akademis eje. Akademiet har præget kirken både ind- og udvendigt indtil kirken overgik til selveje i 1935.

Kirkebygningen

Den romanske kirke udgøres af skibet. I den gotiske periode opførtes et nyt og større kor samt flere tilbygninger i form af sakristi (præsteværelse), våbenhuse mod nord og syd samt et kapel østligt på sydsiden. I nyere tid opførte man et tårn i vest.

Kirken står overalt i blankt murværk, dvs. med synlige sten, og har overalt rødt tegltag, på nær tårnet, som har skiffertag. Over skib og kor er der bevaret senmiddelalderlige tagværker i eg, dog stærkt fornyet i forbindelse med en forhøjelse af gavlene. Også i tilbygningerne på sydsiden er der delvist bevaret oprindelige tagværker af eg.

Den romanske kirke

Kirke Stillinge Kirke er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og i Kirke Stillinge Kirke er den opført af rå og kløvet kampesten med tilhuggede kvadre i bygningens hjørner. I skibet er der desuden teglsten, hvilket vidner om, at kirken kan være opført relativt sent i den romanske periode.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en dør mod nord. Ingen af de oprindelige døre er dog bevaret, da de begge er blevet udvidet. I korets østgavl er der et vindue, som i nyere tid er blevet tilmuret med munkesten.

Tilbygninger

I løbet af middelalderen begyndte man at producere teglsten, hvilket gav nye muligheder for bygning og arkitektur. De middelalderlige tilbygninger er derfor opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidens mursten. Disse tegl var lettere end de hidtil anvendte stenmaterialer, og dette gav mulighed for at bygge hurtigere og i den gotiske stil, som bl.a. er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og blændinger, dvs. murnicher, samt høje spidsbuer.

Omkring år 1400 blev det romanske kor revet ned til fordel for det nuværende kor, som blev opført i samme bredde som skibet. Kirken blev dermed en såkaldt langhuskirke, dvs. at skib og kor i det udvendige går ud i ét. Om end koret er en gotisk tilføjelse, så er det primært opført af rå og kløvet kampesten, som formentlig er genbrug fra det tidligere kor. I murværket er der dog en del munkesten iblandet. De gamle, tilhuggede kvadre er også genbrugt på korets hjørner. Korets gavlfelt er opført af munkesten og har på et senere tidspunkt fået de nuværende 13 trappeformende kamtakker, som er et gotisk stilelement. På indersiden af murværket er der spor af en tidligere konstruktion, hvor der blot var 11 trappeformede kamtakker.

Sakristiet på korets nordside er formentlig opført samtidigt med koret, altså omkring år 1400. Gavlen er muret om i nyere tid og er glat på nær en enkelt rund blænding.

Det nordlige våbenhus er opført i senmiddelalderen af både munkesten og kampesten, til dels lagt i et bæltemønster.

Østligt på kirkens sydside, ind til korets første fag, er et dåbskapel placeret. Med baggrund i de indvendige kalkmaleriers udformning og datering (jf. beskrivelse nedenfor) er kapellet dateret til tiden omkring år 1475.

Det sydlige våbenhus, som i senere tider har været anvendt som kapel, er det yngste af de senmiddelalderlige tilbygninger. Det er primært opført af munkesten, men har dog et enkelt skifte i kløvet kampesten. I gavlen er der en blændingsdekoration med højblændinger og rundblændinger.

Tårnet er opført af små, røde mursten. Der har tidligere stået et ældre tårn, antageligt senmiddelalderligt, som dog i 1700- eller 1800-tallet blev beskrevet som værende i dårlig stand og af meget lille højde. Der ses i dag ikke spor af det ældre tårn, og det nuværende tårn blev forhøjet i 1860.

Kirkens indre

Kirke Stillinge Kirke står i det indre hvidkalket med adskillige kalkmalerier flere steder i kirken. Kirkerummet præges i høj grad også af dets hvælvede lofter, som kom til i den gotiske periode, hvor teglstenene gjorde det muligt at erstatte de oprindelige trælofter med de opadstræbende hvælv. Den oprindelige korbue er udvidet i forbindelse med korforlængelsen og er gjort højere og spidsbuet i gotisk tid. I siderne af korbuen er der spor af en bjælke til et tidligere korgitter, dvs. en adskillelse mellem kor og skib.

Adgangen fra kor til sakristi sker via en dør i korets nordmur. Inde fra sakristiet er det en fladbuet dør, mens det fra korsiden er en spidsbuet åbning, som skærer sig op i korvæggens kalkmalerier og derfor ikke synes at være oprindelig. Selve døren er ca. 100 yngre end koret, dvs. fra omkring år 1525-1550.

I perioden 2009-2012 undergik kirken en omfattende hovedistandsættelse. Arbejderne indebar bl.a. nye bænke, istandsættelse af historisk inventar, nye gulve, nyt varmeanlæg samt restaurering af kalkmalerier. I forbindelse med arbejderne og nedtagning af altertavlens overstykke fremkom der malerier på korets østvæg, bestående af malerier fra tre forskellige perioder.

Kalkmalerier i Kirke Stillinge Kirke

I kirken er der bevaret kalkmalede dekorationer i kor, hovedskib (bl.a. over hvælv) og kapel. Malerierne stammer fra forskellige perioder og repræsenterer både romansk og gotisk tid.

Det ældst bevarede kalkmaleri findes over hvælv, på den gamle triumfgavl. Dette er fragmenter af en kronfrise, udført i romansk tid før hvælvene blev opført i gotisk tid. Kalkmalerierne over hvælv er bevaringsværdige, da de giver et lille indblik i, hvordan den romanske kirke var udsmykket forud for opførelse af hvælvingerne.

Nede i kirken på vægge og hvælv i kor, skib og kapel er der i gotisk tid udført kalkmalede dekorationer, som stammer fra flere forskellige tidspunkter. Ældst i kirkerummet er et lille fragment fra omkring år 1400 på korets nordvæg. Det menes at være blevet malet efter hvælvingernes opførelse og viser en rest af en martyrscene med en knælende kvinde.

Et pompøst billede på korets nordvæg er udført omkring år 1435 og forestiller de Hellig tre kongers tilbedelse og Jesu Frembærelse i Templet. Det er omgivet af ornamentale dekorationer. Malerierne er malet af det såkaldte Kongstedværksted.

Omkring år 1475 udførtes et maleri på den østlige side af spidsbuen ind til kapellet. Dette er sikkert samtidigt med kapellets opførelse og forestiller den hellige Erasmus’ Martyrdød. Helgenen er nøgen, kun iført bispehue og lændeklæde. Han er placeret i en gryde med kogende olie, mens bødler vender tarmene ud af ham.

Malerierne i skibets og kapellets hvælv er alle fra de sidste årtier af middelalderen, altså sengotiske.

I kapellets hvælv er der store figurer i nederlandsk stil fra omkring 1500-1520. Figurerne har folderige dragter og store hovedbeklædninger, og skriftbånd svæver over deres hoveder. Neden under er der borter, som er udført i nærmest romansk stil. Kapellets malerier er udført af det såkaldte Bellingeværksted.

Malerierne i skibets og korets hvælv er lidt yngre end malerierne i kapellet. De dateres til omkring år 1520. Her findes der figurbilleder og planteslyng, rankeslyng og tovsnoninger. Malerierne er udført af det såkaldte Karmeliterklosterværksted.

Kalkmalerierne nede i kirkerummet er meget bevaringsværdige, da udsmykningerne stammer fra forskellige perioder og er udført af forskellige værksteder. Heraf må især fremhæves et særligt motiv fra Kongstedværkstedet af Jesu barndom og dagligliv, samt den fulde udmaling af Jesu barndomshistorie i kapellets hvælv.

Inventar i Kirke Stillinge Kirke

Inventaret i Kirke Stillinge Kirke er i høj grad præget af tilføjelser fra 1600-tallet. Således er både prædikestol, altertavle, alterbordspanel og døbefont fra første del af 1600-tallet, og alle dele giver et godt indblik i renæssancens indtog i de danske kirkerum.

Renæssanceinventar

Prædikestolen med tilhørende lydhimmel og opgangspanel kan dateres til omkring år 1600 og er udført i højrenæssancestil. På kurven er der fem rundbuede fyldningsfag med opmalede, men oprindelige, malerier.

Altertavlen dateres til omkring år 1602. Den er udført i højrenæssancestil, men har dog gotiske dele fra omkring 1480. Tavlen er arkitektonisk opbygget med relieffer, tekstfelter og søjler, der på siderne flankeres af udsavede, reliefskårne sidevinger. I midterfeltet er den ældre, middelalderlige altertavles skab med en krucifiksgruppe indsat. I sidefelterne er der indsat relieffigurer, også fra den ældre altertavle. Oven på er der en fremskudt baldakin, hvorover der er et topstykke med vinger og relief.

Alterbordspanelet dateres til omkring år 1610 og beklæder alterets tre sider. På alterbordspanelets front er der tre arkadefyldningsfelter med oprindelige figurmalerier, som forestiller tre dyder.

Døbefonten er fra omkring år 1612 og har en tilhørende fontehimmel. Begge dele er udført i egetræ og bærer muligvis en delvist oprindelig bemaling. Der er dog også sekundære malingslag. På frisefelterne er der spor af ældre skriftfragmenter.

Nygotisk inventar

I kirkens vestende er kirkens orgel opsat med en nygotisk orgelfacade, der ved en malet inskription dateres til 1894.

Gravminder

I Kirke Stillinge Kirke er der et epitafium fra omkring 1679 over Oluf Christensen Winther. Det er ottekantet og består af et stort maleri indsat i en profileret prydramme med springlister. Maleriets motiv er en knælende mand, kvinde og barn. Forneden er der en latinsk indskrift.

Af øvrige gravminder findes der også adskillige gravsten fra 1600- og 1700-tallet. Desuden er der i dåbskapellets gulv en gravramme fra slutningen af 1500-tallet.

Kirkegården ved Kirke Stillinge

Den store kirkegård er i nyere tid udvidet i alle retninger og indhegnes af nye mure.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne Links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig