Stevns Kommune

Stevns Klint.

.

Stevns Kommune. Våbenet blev taget i brug i 2006. Kløverbladskronen er udtryk for egnens frugtbare muld og hentyder til, at Stevns i ældre tid var krongods, og den forbindes desuden med klintekongen. Kløveren vandt først for alvor indpas som afgrøde i Danmark, da Gjorslev Gods satte dyrkningen af kløver i system. De tre sorte bølger henviser til de sorte flintelag i klinten, der tydeligt kan ses fra søsiden. Endvidere hentyder de til de tre havområder, der omkranser kommunen: Køge Bugt, Fakse Bugt og Østersøen.

.

Stevns Kommune. Kommunens placering i forhold til regionens øvrige kommuner.

.

Stevns Kommune. Hovedgården Juellinge.

.

Faxe Ladeplads.

.

Højerup Kirke, hvis østligste del er sunket i havet.

.

Stevns Kalkbrud.

.

Endeslev Kirke, Stevns Kommune.

.

Frøslev Kirke, Stevns Kommune.

.

Frøslev Kirke, Stevns Kommune.

.

Himlingøje Kirke, Stevns Kommune.

.

Havnelev Kirke, Stevns Kommune

.

Holtug Kirke, Stevns Kommune.

.

Hellested Kirke, Stevns Kommune.

.

Højerup Kirke, Stevns Kommune.

.

Varpelev KIrke, Stevns Kommune.

.

Vråby Kirke, Stevns Kommune.

.

Tårnby Kirke, Stevns Kommune.

.

Strøby Kirke, Stevns Kommune.

.

Stevns Valgmenighedskirke, Stevns Kommune.

.

Lille Heddinge Kirke, Stevns Kommune.

.

Lyderslev Kirke, Stevns Kommune.

.

Stevns Kommune, kommune, der dækker størstedelen af halvøen Stevns. Kommunen hører til Region Sjælland, men indgår i Hovedstadsregionens planlægning. Det administrative centrum ligger i Hårlev.

Faktaboks

areal:
250 km2 km²
indbyggertal:
22.492 (2017)

Byrådet i Stevns Kommune består af 19 medlemmer (2014). Mogens Haugaard Nielsen (f. 9.5.1958), løsgænger, tidl. partiet Venstre, er borgmester siden 2014.

Naturforhold

Landskabet består af en svagt bølget moræneflade; højeste punkt er Møllehøj sydøst for Sigerslev (47 m.o.h.), mens Stevns Klints højeste punkt er 41 m.o.h. ved Stevns Fyr.

Byer over 1000 indb. (2017)
By Indbyggere
Store Heddinge 3420
Strøby Egede 4000
Hårlev 2588
Rødvig 1783

Herfra skråner den svagt mod vest til en skarpt nedskåren dal med 10-15 m høje skrænter og med Tryggevælde Å og Stevns Å. Den underliggende kalkundergrund ligger højt og har ydet stor modstand mod isens erosion. Den danner mange steder basis for specielle, frodige plantesamfund med bl.a. stor gyvelkvæler, en sjælden snylteplante i Danmark, fx ved EF-habitatområdet Holtug Kridtbrud.

Kommunen deles i en østlig og en vestlig del af den dybtliggende og op til 1 km brede ådal med stejle sider ned mod Tryggevælde Å. Sammen med Stenkilde Bæk danner åen kommunens sydgrænse. Udløbet er reguleret ved gennemgravning af "Odden", og en sluse forhindrer saltvand i at løbe op i åsystemet. Langs kysten mod Køge Bugt fra Strøby Egede til Magleby Skov er der en sammenhængende bebyggelse med bl.a. sommerhuse. Mellem Vallø og Valløby forekommer mindre grusområder. Hovedgården Vallø ligger i et herregårdslandskab med store marker og skove (Purlund, Vallø Dyrehave og Nyhave). I 1981 blev 1400 ha af Vallø Stift fredet.

Kulturlandskab

Stevns Kommune. Højerup Kirke ved Stevns Klint har ikke været benyttet siden 1910.

.

Stevns Kommune. Hovedgården Vallø.

.

I Stevns Kommune er 220 gravhøje fredet, og mindst 190 er sløjfet, heraf enkelte jættestuer. Hothers Høj (Kongshøj) ved Hårlev Kirke er blandt de største, og Tryggevældestenen menes at stamme herfra. Langs Tryggevælde Å er der påvist talrige stenalderbopladser, og ved Strøby Egede er fundet en grav med otte skeletter fra slutningen af ældre stenalder. Ved et oldtidsvadested er der fundet en ca. 14 m lang stammebåd fra bronzealderen, og ved bl.a. Himlingøje, Varpelev og Vallø har man gjort rige gravfund fra yngre romersk jernalder (Himlingøjefundet); heraf slutter man, at området må have været sæde for en fyrste. Fra Strøby kendes en bebyggelse, hvor der er fundet guldgubber fra germansk jernalder, og ved Store Tårnby er der gjort skattefund fra vikingetiden. Ved Store Heddinge fandt man i 1986 en af de sjældne hustomter fra stenalderen, et ca. 15 m langt og 6 m bredt langhus. Det østlige Stevns er særlig rig på fund af flintredskaber fra stenalderen.

Kirkerne er opført i den romanske periode af kridtkvadre af den lokale bryozokalk. Store Heddinge Kirke er opført i slutningen af 1100-t. med et ottekantet skib. Den blev hårdhændet restaureret af N.S. Nebelong 1853-54, men er alligevel meget seværdig. Der er kalkmalerier i Holtug og Lille Heddinge kirker samt i Højerups gamle kirke på kanten af Stevns Klint, hvis kor styrtede i havet i 1928. Den nye kirke blev opført 1912-13. I Himlingøje er der spor af en tidligere rundkirke, og Strøby Kirke har kalkmalerier fra 1265-75.

Hovedgården Vallø (kendt fra 1300-t.) har med sine store hovedgårdsmarker og skove spillet en betydelig rolle i udformningen af kulturlandskabet. Strøby var i 1688 en stor landsby med 58 gårde. Hovedgården Gjorslev (kendt fra 1200-t.) ved Stevns Klint har haft samme indflydelse på landskabet udformning. Hovedbygning fra 1400-t. er landets største verdslige bygning fra middelalderen; det blev i 1678 købt af dronning Charlotte Amalie sammen med hovedgårdene Søholm og Erikstrup. Hun nedlagde landsbyen Sørup, ligesom landsbyen Gjorslev gradvis var blevet nedlagt 1630-80, og udlagde jorderne som store hovedgårdsmarker på de nye godser, dyrket ved hoveri af omegnens bønder. Erikstrup blev i 1927 udstykket til 31 statshusmandsbrug. Efter at Jacob Scavenius i 1793 havde erhvervet godserne og rettighederne til Stevns Klint, anlagde P.B. Scavenius 1859-60 havnen i Rødvig for at lette udskibningen af bl.a. korn og flint. Bryozokalken blev dog udskibet fra Holtug og Sigerslev.

Hovedgården Juellinge kendes fra ca. 1350 som Valbygård. I 1746 blev godset købt af lensgreve A.G. Moltke, der indførte kobbelbrug i stedet for trevangsbrug. Bønderne bevarede kobbelbruget meget længe. I 1922 blev en del af jorden under Juellinge udstykket til 22 husmandsbrug og ti tillægsparceller.

Området hørte 1720-66 til Tryggevælde Rytterdistrikt, hvilket bl.a. har sat sig spor i den bevarede rytterskole i Strøby. Før udskiftningen havde alle landsbyerne et regelmæssigt trevangsbrug. Udskiftningen fandt sted relativt sent; landsbyerne under Gjorslev blev udskiftet 1799-1804, under Juellinge 1809-13 og under Vemmetofte (Højstrup) 1813-61.

1951-54 opførtes Stevnsfortet.

Industri og service

I 1879 anlagdes Den Østsjællandske Jernbane fra Køge, der fik station i området i Hårlev, hvor der opstod en stationsby. I Hårlev deles banen i to grene. Den ene gren går til Rødvig, og den anden går til Faxe Ladeplads.

Landbrug spiller stadigvæk en betydelig rolle i kommunen; alligevel pendler en stor del af kommunens erhvervsaktive indbyggere dagligt til København.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig