Steven M. Lukes | lex.dk – Den Store Danske

Faktaboks

Steven M. Lukes

Steven Michael Lukes

Født: 8. marts 1941

Steven M. Lukes er en britisk sociolog og samfundsteoretiker. Han afsluttede sin uddannelse ved Oxford University og erhvervede samme sted i 1968 doktorgraden på en afhandling om sociologen Émile Durkheim.

Efter nogle år som forsker og lærer ved Oxford University blev han professor i politisk teori og samfundsteori ved European University Institute i Firenze, Italien, fra 1987 til 1995. Efterfølgende blev han professor ved universitetet i Siena i Italien. Siden år 2000 har han være professor i sociologi ved New York University.

Magtens tre ansigter

Allerede med sin afhandling fra 1968 fik Lukes internationalt ry som Durkheim-kender. Størst indflydelse har han dog fået gennem sine samfundsteoretiske skrifter om magt og om relationer mellem magt, politik og etiske problemstillinger.

I bogen Power: A Radical View fra 1974 præsenterede Lukes det, han kalder magtens tre ”ansigter”. Magt er et af de vanskeligste, mest flertydige og mest omdiskuterede begreber i ideernes og samfundsvidenskabernes historie. Flertydigheder og uenigheder skyldes uden tvivl, at magt er et stærkt normativt og ideologisk ladet begreb, hvor selve definitionen indgår i magtkampe.

Beslutningsmagt – magtens første ansigt

En udbredt forståelse af magt har været det, som Lukes kalder ”beslutningsmagt”. I samfundsvidenskaberne forbindes denne magtforståelse med skikkelser som sociologen Max Weber og politologen Robert Dahl, og magt opfattes af dem som det, at en aktør på en beslutningsarena kan få andre til gøre noget, som de ellers ikke ville have gjort, også selv om de måtte gøre modstand.

Magt er her knyttet til enkelte aktører og er direkte synlig. Antagelsen er, at magt afhænger af, hvilke materielle og immaterielle ressourcer, som de enkelte aktører råder over. Det kan være fysisk styrke, våben, viden, informationsadgang, personlige egenskaber, evner mv. Dette er magtens første ansigt.

”Ikke-beslutning” – magtens andet ansigt

Denne første forståelse blev kritiseret, bl.a. af politologerne P. Bachrach og M.S. Baratz for at se bort fra magtformer, som ikke var direkte synlige. Men magten kunne også bestå i at kunne styre, hvad der overhovedet kom frem til beslutningsarenaer. Man kan tænke på ”dagsordenskontrol” i formelle fora som folketing, organisationer, bestyrelser o.l. og teknikker og taktikker, som kan bestå i afledningsmanøvrer, syltekrukker, informationskontrol, hemmeligholdelse osv., kendt fra det politiske liv.

Ideologisk magt – magtens tredje ansigt

Lukes fører kritikken et skridt videre ved at pege på, at begge de to ovenfor nævnte former forudsætter, at aktørerne har nogenlunde afklarede interesser, som de derefter søger realiseret. Det er ikke givet. Lukes hentede inspiration fra Marx’s teorier om fremmedgørelse og om den herskende klasses tanker som de dominerende tanker, som han udbyggede med Antonio Gramscis analyser af kulturel hegemoni (overherredømme). Ideologisk tilsløring af marginaliserede og undertrykte gruppers velforståede interesser gør konflikter latente. Det blev hans tredje dimension i magtens ansigter.

Lukes kalder de tre ”ansigter” for henholdsvis det liberalistiske, det reformistiske og det radikale. Alle tre ansigter forekommer i samspil og vekslende omfang.

Magt og moralfilosofiske temaer

Magtformer og magtens effekter fører klart over i moralske spørgsmål. Lukes har også bidraget med analyser af disse problemer: hvad betyder magt for retfærdighed, menneskerettigheder, solidaritet og rettigheder for individer overfor fællesskaber og i multikulturelle samfund. Vigtigste værker er:

Marxism and Morality (1985).
Moral Conflict and Politics (1991).
Moral Relativism (2008).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Sociologer

Heine Andersen

Professor emeritus, mag.scient.soc., Københavns Universitet