Faktaboks

Steven Berkoff
Født
1937

Steven Berkoff, f. 1937, britisk dramatiker, instruktør og skuespiller. Steven Berkoff besidder en usædvanlig kunstnerisk spændvidde, der går fra egne nutidsfortolkninger af klassiske tekster fra grækerne til William Shakespeare til dramatiseringer af Franz Kafka (Metamorphosis, 1968) og Edgar Allan Poe (The Fall of the House of Usher, 1974) samt helt egne værker med politiske temaer i et udfordrende sprogbrug fra hans barndoms East End og med voldsom fysisk udfoldelse på scenen.

Berkoff har desuden medvirket i en lang række film fra A Clockwork Orange (1971) til Rambo: First Blood, Part II (1985).

Steven Berkoff gæstespillede i 2001 i riddersalen på Kronborg med soloforestillingen Shakespeare's Villains og sit eget versdrama The Secret Love Life of Ophelia med to unge skuespillere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig