Stephen Crane

Stephen Crane var en amerikansk forfatter. Med debuten Maggie: A Girl of the Streets (1893), en besk fortælling om en prostitueret kvinde, indvarslede Crane naturalismen i amerikansk litteratur. Men det er for romanen The Red Badge of Courage (1895, da. Modets røde kokarde, 1951) og en håndfuld stilskabende, næsten perfekte noveller, bl.a. "The Open Boat" (1897), "The Blue Hotel" (1898) og "An Episode of War" (1899), at forfatterskabet læses i dag.

Crane ernærede sig som journalist og var en af de første krigskorrespondenter i moderne forstand. I England, hvor han bosatte sig i 1897, blev han ven med bl.a. Joseph Conrad og H.G. Wells. Han døde af tuberkulose i Tyskland. Crane efterlod sig seks romaner, seks novellesamlinger og to forbløffende moderne digtsamlinger, The Black Riders (1895) og War Is Kind (1899), der bl.a. kredser om "naturens sammenbidte had" med en på én gang romantisk og nihilistisk ærefrygt.

Hovedværket The Red Badge of Courage skildrer en ung soldats krise under et afgørende slag i Den Amerikanske Borgerkrig. Den første dag gribes han af panik og gemmer sig, men på andendagen vender han tilbage for at ofre til krigens "blodsvulne Guddom". Ernest Hemingway kaldte romanen "en af de fineste bøger i vor litteratur, så helstøbt som noget stort digt". Det er en realistisk antikrigsbog, men med sin impressionistiske strategi også en symbolistisk roman, der arbejder bevidst med farvesætning, fortællersynsvinkel og sproglig iscenesættelse. Med Maggie og The Red Badge of Courage blev Crane båndet mellem forløbere som Melville og Mark Twain og moderne realister som Theodore Dreiser, Hemingway og Dos Passos.