Faktaboks

Stephan Hermlin
Født
1915
Død
1997

Stephan Hermlin, egl. Rudolf Leder, 1915-1997, tysk forfatter og oversætter. Som jøde og kommunist emigrerede Stephan Hermlin fra Tyskland i 1936. I 1947 bosatte han sig i Østberlin og arbejdede som redaktør og forfatter, efterhånden med nogen kritisk distance til regimet.

Stephan Hermlin begyndte som lyriker, bl.a. med 12 Balladen (1945), men skrev efter sin tilbagevenden til Tyskland mest prosa. Erindringsromanen Abendlicht (1979, da. Aftenlys, 1980) fortæller om en ung mand fra det bedre borgerskab i Tyskland i 1930'erne og hans vej ind i kommunistpartiet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig