Steno Museet, Danmarks Videnskabshistoriske Museum, kulturhistorisk specialmuseum, åbnet 1994 i Universitetsparken i Aarhus, en del af Science Museerne. Samlinger og udstillinger belyser udviklingen af lægekunst og naturvidenskab fra de ældste tider til nutiden; hvad angår de matematisk-fysiske fags historie, er Steno Museet landets eneste. I tilslutning til museet er indrettet et planetarium. Museets have er anlagt med lægeurter, som er beskrevet i Henrik Smiths lægebog fra 1500-t.s midte.

Steno Museets samlinger, der blev grundlagt af overlæge Ejnar Hovesen (1920-90) og professor Olaf Pedersen, var i 1980'erne udstillet i "villamuseer" ved Fødselsanstalten og Ole Rømer Observatoriet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig