Faktaboks

Sten Lykke Madsen
Født
1937

Sten Lykke Madsen, f. 1937, dansk keramiker. Efter afgang fra Kunsthåndværkerskolen i København 1958 fik Sten Lykke Madsen eget værksted 1959; siden 1962 har han været tilknyttet Bing & Grøndahl (fra 1988 Royal Copenhagen).

I et skulpturelt formsprog, der bærer præg af stor interesse for mennesker og dyr, udnytter Sten Lykke Madsen, der er født døv, i sine stentøjsarbejder materialer og dekoration fabulerende og koloristisk.

Af større opgaver kan nævnes en gavludsmykning på Bing & Grøndahl (1978) samt et springvand i Holstebro (1986).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig