Steinbjørn B. Jacobsen, Steinbjørn Berghamar Jacobsen, f. 1937, færøsk forfatter. Ved siden af lyrik har han også skrevet dramatik og prosa både for voksne og børn, med stærkt samfundsengagement. Naturen og den bratte modernisering af samfundet skildres i ultrakorte, talesprogsprægede digte om almene emner og for færøsk selvstændighed. Han debuterede med Heimkoma (1966) som en af de første lyriske modernister på færøsk. Med digtsamlingen Tungl (1987, Måne) indfældes hans naturopfattelse i en kosmisk-organisk helhed. Romanerne derimod domineres af hverdagens realisme.