Steff-Houlberg Slagterierne a.m.b.a.

.

Steff-Houlberg Slagterierne a.m.b.a. I 1994 gav tre danske pølsevogne moskovitterne mulighed for at købe danskproducerede pølser; pølsevognenes sortiment var det samme som i Danmark. Fem år senere havde Steff-Houlberg Slagterierne yderligere 117 pølsevogne udstationeret i Moskva. Fotografi fra 1994.

.

Steff-Houlberg Slagterierne a.m.b.a., dansk andelssvineslagteri; fra 2002 en del af Danish Crown a.m.b.a. Steff-Houlberg blev stiftet i 1968 som Forenede Sjællandske Andelsslagterier, FSA. Efter fusion i 1986 med Slagteriregion Nordvest var alle andelssvineslagterier øst for Storebælt indeholdt i virksomheden.

I 1973 erhvervedes den københavnske pølsefabrik Steff-Houlberg I/S med rødder tilbage til 1899. Steff-Houlberg-navnet blev antaget af FSA som logo pga. sin genkendelighed, fra 1986 også som firmanavn.

Slagteriet var Danmarks næststørste, kun overgået af Danish Crown a.m.b.a..

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig