Stefanos Sarafis, 1890-1957, græsk officer. Ved Konstantin 1.s genbestigelse af tronen i 1920 blev Sarafis suspenderet fra hæren pga. sine sympatier for kongens ærkerival, premierminister Venizelos, og i 1935 udrensedes han fra militæret pga. sin rolle i Venizelos' mislykkede kupforsøg samme år. Under Aksemagternes besættelse (1941-44) ledede Sarafis den militære fløj af modstandsbevægelsen EAM.