Stefan Islandi

Faktaboks

Stefan Islandi
Født
1907
Død
1994

Artikelstart

Stefan Islandi, 1907-1994, islandsk tenor. Stefan Islandi blev uddannet i Italien og debuterede i Firenze i 1933. Han blev ansat på Det Kongelige Teater i 1938, forblev teatrets førende tenor i det italienske rollefag til 1959 og indsang internationalt priste plader. Særlig folkeyndest fik indspilningen af hans duet med Henry Skjær, I templets lyse hal, fra Georges Bizets opera Perlefiskerne. Han vendte hjem til Island som sangpædagog i 1966.

Stefan Islandi var 1940-49 gift med operasangerinden Else Brems. I 1949 blev han udnævnt til Kongelig Kammersanger.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig