Faktaboks

Steen Stig Lommer
Født
26. august 1960

Steen Stig Lommer er en dansk skuespiller og teaterchef. Han er søn af Lone Hertz og Stig Lommer. Han er uddannet på Statens Teaterskole 1981-1984.

Steen Stig Lommer har især gjort sig gældende i et moderne repertoire i roller med en lurende farlighed, en påtrængende insisteren, men hans talent ejer samtidig en underliggende humor, som også har vist sig i revyoptræden. Han har vist markante præstationer i bl.a. Harold Pinters Fødselsdagsselskabet (Det Kongelige Teater 1993), Lars Noréns Vallombrosa (Edison 1994), og som titelpersonen i Tracy Letts (f. 1965) Killer Joe (Edison 1995).

I det klassiske repertoire forenede Lommer sit talents evner som Narren i Shakespeares Helligtrekongersaften (Grønnegårds Teatret 2001) og Som man behager (Grønnegårds Teatret 2001-02).

Steen Stig Lommer var konstitueret leder af Bådteatret 2001/2002 og har været chef for Grønnegårds Teatret siden 2003.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig